Eva Smith. Jeg håber, jeg har gjort en forskel

Eva Smith. Jeg håber, jeg har gjort en forskel

Pris: 260,00 DKK
Eva Smith er Danmarks første kvindelige juraprofessor og kendt for sin utrættelige kamp for, at vi i Danmark og Europa lever op til menneskerettighedernes bestemmelse om, at alle er født frie og lige, og at alle skal sikres de samme rettigheder og muligheder. Eva Smith er datter af daværende justitsminister Hans Hækkerup og niece til tidligere økonomi- og udenrigsminister Per Hækkerup. Men allerede som ung besluttede hun sig for, at hun ville kendes som sig selv og ikke som en del af sin berømte politiske familie. Derfor tog hun navnet Smith, da hun blev gift første gang som 22-årig i Tel Aviv med amerikaneren Ranny Smith. I bogen fortæller Eva Smith om sin opvækst i et socialdemokratisk, men i virkeligheden ret så borgerligt, hjem, til hun selv danner en moderne familie med otte børn og senere 20 børnebørn. Vi hører om hendes mors alt for tidlige død og om, hvordan det har præget Eva Smith resten af livet.